Lak

Forlæng Holdbarheden af dine malede sten med den rigtige lak. Når din sten er færdigmalet og fuldstændig tør, kan det være en god idé at lakere den for at forlænge holdbarheden.

Der findes mange forskellige laktyper på markedet, og det kan være en udfordring at vælge den rigtige. Først og fremmest skal du beslutte, om stenen skal have en mat eller blank finish, og om den skal stå indendørs eller udendørs.

Det er dog vigtigt at teste lakken på en prøve sten for at sikre, at den ikke reagerer negativt med de materialer, du har brugt til at male stenen. Ved at vælge den rigtige lak og anvende den korrekt, kan du sikre, at dine malede sten forbliver smukke og holdbare i lang tid, uanset om de står inde eller ude.

Her er vores favoritter

MakeMake Colourfix

Finish: Blank

Anvendelse: Både indendørs og udendørs

Fordele/Ulemper: Med MakeMake Colourfix kan du selv styre, hvor blank stenen bliver, afhængigt af hvor mange lag du påfører. Hvis stenen skal stå udendørs, er dette vores foretrukne valg, da den giver en meget holdbar overflade med 10-15 lag. Lakken tørrer hurtigt, så det tager ikke så lang tid som man skulle tro, og da den er lugtfri, kan du arbejde med den indendørs. MakeMake Colourfix fungerer godt sammen med de fleste typer tusser, maling og fineliners. Det første lag bør påføres med en pensel i et tyndt lag for at undgå udtværing af malingen. Efterfølgende lag kan påføres med en almindelig grydesvamp.

Molotow Premium Spraylak

Finish: Fås både i glans og mat

Anvendelse: Primært udendørs

Fordele/Ulemper: Spraylak er hurtig at anvende og mindsker risikoen for at smøre farven ud. Ulempen er, at den lugter, så det er nødvendigt at lakere stenene udendørs. Denne spraylak er tilgængelig både med glans og som matlak, hvilket giver dig fleksibilitet i dit valg af finish. Det er svært at forudsige, hvor længe en sten vil holde udendørs med kun denne spraylak, så det anbefales at lave en teststen for at se, hvordan lakken reagerer.

Skibslak

Finish: Blank

Anvendelse: Udendørs

Fordele/Ulemper: Skibslak er ekstremt holdbar og et godt valg til sten, der skal ligge udendørs. Den skal påføres med pensel og helst udendørs på grund af lugten. Vær opmærksom på, at skibslak kan blive gullig over tid, hvilket kan påvirke udseendet på din sten negativt.

Jem og Fix Spraylak fra Jem og Fix

Finish: Fås i blank og mat