Sådan gør du


Når du skal i gang med at male på en sten, så er der et par trin du skal igennem. Nogen er valgfri, men for at få et resultat der holder længst muligt, så har vi erfaret at dette er de trin du skal igennem.


Trin 1: Find en sten.


Du skal aller helst finde nogen med en glat overflade da det ellers kan være rigtigt hårdt for dine tussers spids at male på. Derefter skal de gerne være store nok til at du kan male dit motiv i en okay størrelse. Bliver de for små kan det være svært i starten, så start med de lidt større – F.eks. på størrelse med din hånd eller større. Ved du ikke lige hvor der er en sten i nærheden af dig med gode sten, så tag et kig på vores kort over gode stenstrande.


Trin 2: Vask stenen grundigt.


Det er lettere at male på en sten uden sand og jord på, så vask den under vandhanen med en grydesvamp og lidt sæbe. En anden grund til at vaske den inden start er fordi dine tusser holder længere, og det samme gør dit motiv når du er færdig med stenen.


Trin 3: Find dit motiv.


Nogen er så heldige at de har en masse ideer på forhånd og bare kan starte med at male ud fra fri fantasi, men er man ikke så privilegeret så er google og pinterest fulde af gode ideer hvis man bare ved hvad man skal søge på.

Gode søgeord kan f.eks. være: Painted rocks, Painted pebbles, Rock painting, Pepple painting, Rock art og Pepple art


Trin 4: Få dit motiv over på stenen.


Igen er der nogen der er kreativ anlagt og derfor kan finde ud af at skitsere motivet direkte på stenen med en blyant, men hvis du ikke er så heldig så skal du ikke miste modet – der er håb, og det hedder “Kalkerpapir”. Når du har fået motivet over på stenen så kan det være en fordel at du tegner det op med en permanent fineliner – Det har vi skrevet mere om her. Tegner du med blyant på stenen først og kommer til at lave en fejl, så kan det være en fordel at have en pakke vådservietter ved hånden da de nogen gange virker bedre til at slette streger med i forhold til viskelæder – Det er dog endnu engang en smagssag, så du skal prøve dig frem og finde ud af hvad der virker bedst for dig.


Trin 5: Farvelæg dit motiv.


Nu er du klar til at farve stenen og du skal gøre dig nogen tanker om du bedst kan lide at male med maling eller tusser. Det er i sidste ende en smagsag, men de mest brugte muligheder er helt klart tusser og akrylmaling. Under menupunktet Materialer, har vi skrevet lidt om de forskellige mærker/typer.


Trin 6: Tegn dit motiv op.


Det er langt fra alle motiver der har brug for dette trin, men hvis du føler dit motiv har brug for at “poppe” noget mere eller skal finpudses lidt fordi farverne måske har slettet stregerne lidt, så kan det til tider være en fordel at tage en tynd fineliner og tegne motivet op igen.


Trin 7: Skal stenen lakeres?


Nu skal du beslutte om din sten skal lakeres eller ej. Hvis den sten du har malet, skal ligge udenfor så har den brug for at få lak, ellers kan malingen simpelthen ikke holde ret lang tid. Skal den til gengæld ligge indenfor så er det lidt en smagssag. Der findes lak som gør stenen blank og fuld af glans, og så kan man få lak som stadig holder stenen flot mat men bare beskytter malingen sådan man kan tørre dem over for støv. I menupunktet Lak har vi skrevet lidt om de forskellige typer, mærker og hvor vi synes de forskellige virker bedst.


Nu er din sten færdig og er klar til at pynte i vindues karmen, blomsterkrukken eller som værtinde gave hos tante Ruth. Under menupunktet Anvendelse står der lidt om hvor du f.eks. kan bruge en malet sten, lidt om “Tabersten” og deres formål.