Få motivet over på stenen

Størstedelen af stenmalere tegner motivet direkte over på stenen med en blyant eller stiftblyant i frihånd, men har du lidt problemer med at tegne så findes der også muligheden med at bruge kalkerpapir. Det er lidt besværligt, men det kan være en hjælp i starten indtil man finder sin egen “streg”.

Vi vil dog råde dig til at give frihånd en chance, evt. ved først at tegne dit design på et stykke papir og så bagefter tegne den på stenen. Øvelse gør mester siges der, og det er sandt. Efter noget tid finder du din egen streg og på den måde bliver dine sten helt unikke.