Når man sidder som nybegynder og skal igang med at male på sten, så er der nogen spørgsmål der ofte dukker op igen og igen. Dem har vi samlet her sammen med et kort svar samt link til hvor på siden i måske kan finde mere om emnet.
Hvor kan jeg finde gode sten?
Der findes gode sten alle steder, men under menupunktet “Hvor finder jeg gode sten?” har vi et kort over danmark hvor de strande vi har gode erfaringer med, er markeret.
Skal stenen vaskes inden jeg kan male på den?
Ja det er en rigtig god ide at vaske stenen inden du går i gang med at male da det både forlænger levetiden på dine tegneredskaber, men også på den færdige stens levetid. Læs mere om klargøring her.
Hvor finder man inspiration til et motiv?
Du kan finde masser af inspiration på google, pinterest eller instagram hvis du bruger de rigtige søgeord. Dem har vi skrevet lidt om her, men fandt du ikke hvad du søgte der så kan der også findes inspiration i dine omgivelser, tv, tegneserier, postkort, malebøger og i naturen. Det er kun fantasien der sætter grænser.
Hvordan får man motivet over på stenen?
De fleste stenmalere tegner motivet direkte på stenen med en blyant, dvs. i frihånd. Er du dog ikke så stærk i at tegne i frihånd så kan man med lidt øvelse godt få succes ved at bruge kalkerpapir. Læs mere her.
Hvilke tusser bruger man?
Du kan bruge stort set alle tusser, men de bedste er tusser med akrylmaling. Derfor er Posca og Molotow favoritterne hos de fleste. Læs mere om hvorfor her.
Kan man godt bruge almindelig maling?
Ja det kan du godt, du kan faktisk bruge alt der gider at sidde fast på stenen. Akrylmaling er dog at foretrække, men der er flere der også har succes med f.eks. oliemaling. Læs mere om maling og pensler her.
Kan en billig maling fra søstrene grene eller bilka godt bruges?
Den billige maling fra søstrene grene eller bilka fungere udemærket til formålet. Det der skiller dem fra de dyre kan være konsistens, pigmentering og lysægtehed. Med den rette lak og forbehandling kan de dog alle nok holde lige så lang tid. Læs mere her.
Hvilken lak skal man vælge?
Lak er en hel verden for sig selv og der er derfor ikke et endeligt svar. Der er dog nogen typer lak der fungere bedre end andre sammen med visse typer af tusser. Til udendørs sten er MakeMake at foretrække, hvor at det er 50/50 imellem spraylak og makemake når det kommer til indendørs sten. Læs mere her.
Hvad lak bruger man til udendørs sten?
Til udendørs sten vil vi helt klart anbefale 10 – 15 lag eller mere af makemake. Skibslak er også rigtig holdbar, men den har en slem vane med at kan finde på at blive gullig efter noget tid. Læs mere her.
Kan man godt lime sten sammen?
Ja man kan godt lime sten sammen, og det giver også nogen rigtig søge og anderledes figurer. Silikone fugemasse fra jem og fix fungere rigtig godt til dette formål. Læs mere her.
Kan man godt bruge farveblyanter til at male med?
Ja det kan du godt, selv ungernes gamle farveblyanter kan bruges. Hvis du har nogen af dem der hedder “Akvarel farveblyanter” så har du lidt ekstra muligheder for at lege med farverne og på den måde skabe nogen spændene resultater. Læs mere her.
Hvor finder jeg en tynd sort tus?
Svaret er: De fleste boghandler har et fint udvalg af permanente fineliners. Artline Drawing system og Micron er favoritterne da de samarbejder med de fleste typer lak. Læs mere om fineliners her.
Tabersten?
Tabersten er når du vælger at lægge dine malede sten rundt omkring i offentligheden sådan andre folk kan finde dem og tage dem med hjem. Det skaber mange smil og glæde hos den der finder den. Læs mere om tabersten og andre slags anvendelse her.
Hvad er en teststen?
En teststen er en sten du bruger når du skal tjekke om dine tusser, maling og fineliners kan samarbejde med den lak du har tænkt dig at bruge sådan du ikke risikere at ødelægge en sten du har lagt meget energi i at lave.
Har du et spørgsmål der ikke er blevet besvaret så er du velkommen til at sende en mail til mail@malpåsten.dk så skal vi nok vende tilbage hurtigst muligt.