Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/xn--malpsten-d0a.dk/public_html/wp-content/plugins/jetpack/_inc/lib/class.media-summary.php on line 77

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/xn--malpsten-d0a.dk/public_html/wp-content/plugins/jetpack/_inc/lib/class.media-summary.php on line 87
Tusser – Mal på sten
Close

Tusser

Der findes uendelige typer af tusser på markedet, men det du bør gå efter er vandbaserede tusser med akrylmaling. Andre tusser kan skam også godt virke men med f.eks. alkoholbaserede tusser vil du opleve at farverne er gennemsigtige og kan have en tendens til at flyde ud på stenen.

Disse typer er dem vi har gode erfaringer med:

Uni Posca Markers:

Posca Markers

Disse tusser er fyldt med akrylmaling, lette at arbejde med og findes i 6 forskellige størrelser og op til 40 forskellige farver. Det giver dig en bred vifte af farver at lege med uanset motiv. Fordelen ved disse er at de kan bruges på stort set alle overflader og kan derfor bruges til andet end sten. De er også lette at vaske af hænder og møbler efter brug, hvilket er en kæmpe fordel.

Her er en oversigt over de størrelser der kan være gode at have på lager:
– PC-1MR – 0,7mm (pin type): God til optegning, skrift og små detaljer.
– PC-1M – 0,7mm (bullet shaped): God til optegning, skrift og små detaljer.
– PC-3M – 0,9-1,3mm: God til farvelægning og mindre detaljer.
– PC-5M – 1,8-2,5mm: God til farvelægning af større områder.

Posca forhandles mange steder, men er absolut billigst at købe på nettet hvor priserne svinger fra 18 til 55 kr alt efter størrelse. Du kan også købe hele sæt og på den måde spare en del penge pr tus.

Molotow One 4 all:

Molotow tusser

Tuschen findes i mange farver og kan nemt bruges sammen med Posca tusser da de faktisk minder rigtig meget om hinanden.  I Molotow tussen er der også fortyndet akrylmaling, men det beholder stadig dens pigment som med almindelig akrylmaling. Molotow fåes i 50 forskellige farver alt efter hvad størrelse tussen har.

Det optimale er at eje begge typer tusser da nogen farver er bedre i det ene mærke end den anden. Fordelen ved Molotow er dog at man kan købe refills, nye spidser og tomme tusser sådan man kan blande sine egne farver.

Her er en oversigt over de størrelser der kan være gode at have på lager:
– 127 HS-EF One for all 1 mm tip: God til optegning, skrift og små detaljer.
– 127 HS-CO One 4 all 1,5 mm tip: God til optegning, skrift og små detaljer.
– 127 HS One 4 all 2 mm tip: God til farvelægning og mindre detaljer.
– 227 HS One 4 all 4 mm tip: God til farvelægning af større områder.

Tips: Fælles for tusser med akrylmaling er at de skal opbevares liggende for at de holder længst og spidsen ikke tørre ud. Derudover kan du vende spidsen på tusserne når de begynder at blive slidte og flossede. Molotow tusser kan man købe refills til, men hvis dine posca’er er ved at være tomme, så kan du putte lidt vand i og ryste den godt, på den måde kan den lidt igen selvom farven måske bliver lidt mindre pigmenteret af det.